Nicole Kronstrøm Grønholm
Mit navn er Nicole Kronstrøm Grønholm og jeg er indehaver af ROOT HAIR. Jeg er 36 år, og har 2 tvillingedrenge på 8 år.
Jeg startede i lære i en salon i København K. i 2006 og blev uddannet frisør i 2010 med bronzemedalje som udmærkelse ved svendeprøven. Jeg har arbejdet som ansat frisør på Frederiksberg i 7 år og lige efter min barsel startede jeg selvstændig på Vesterbro. I 2021 startede jeg min første salon med en parter. Og nu åbner jeg ROOT HAIR i hjertet af Roskilde i den smukkeste bygning hvor ro, varme og nærvær og afslappet atmosfære er nogle nøgleordene.
Med snart 20 års erfaring i frisørfaget og 9 år som selvstændig har jeg dedikeret mit arbejdsliv til at skabe smukt hår med højeste fokus på kvalitet og faglighed.
For mig handler et frisørbesøg om mere end et flot resultat, det handler om at give mine kunder en oplevelse, hvor de føler sig trygge, set og forkælede. Jeg lægger stor vægt på at skabe en rolig, personlig og afslappende atmosfære, hvor der er tid til at lytte og rådgive ud fra den enkelte kundes ønsker og behov.
Hos ROOT HAIR er det vigtigste, at du føler dig i centrum, hver gang.
Balayage specialist
Jeg er balayage specialist og har en særlig passion for selv at udvikle nye farveteknikker. Nogle ville nok kalde mig farvenørd.
Og som uddannet Color Master hos L’Oréal og tidligere Balayage-underviser, holder jeg mig løbende opdateret på de nyeste trends, teknikker og produkter, så jeg altid kan levere resultater på højt niveau, skræddersyet til hver enkelt kunde.
Min store faglige stolthed ligger i detaljen og den personlige tillid. Glæden ved at se mine kunder gå herfra, ikke bare med et hår de elsker, men også med et hår der passer perfekt til lige netop dem og en følelse af, at have fået en helt særlig og personlig oplevelse- og behandling, det dét der betyder noget for mig og det der gør, at jeg elsker mit fag så højt.
